Projektkonkurrence — afdeling 51, Blåkildevej, Kildeparken 2020.

Information

Finder ikke anvendelse
19-02-2014 08:42 (GMT+01:00)

Indkøber

Himmerland Boligforening, afdeling 51 Himmerland Boligforening, afdeling 51
Sven Buch Udviklingschef Sven Buch
Sankelmarksgade 8-10
9000 Aalborg
Danmark

Tildelingsinformationer

Himmerland Boligforenings afdelinger på Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52) er en del af en større byplan fra 1960'erne, som lå til grund for udbygningen af det østlige Aalborg.

Området, i daglig tale »Kildeparken«, er beliggende mellem Smedegårdsvej og Humlebakken og består af både etageboligbebyggelse og gårdhavehuse.

Helhedsplanen »Kildeparken 2020« indeholder som navnet indikerer tiltag og initiativer, der strækker sig over en årrække. Derfor har man også fra Boligorganisationens og fra Landsbyggefondens side valgt at helhedsplanens udmøntning skal ske i etaper. Første etape af helhedsplanen var gennemførelsen af Sundheds- og Kvartershuset, som netop er taget i brug, og som allerede har tilført det østlige Aalborg et markant løft og en åbning til boligområdet i forhold til sin omverden.

Anden etape er den del af helhedsplanen, som denne udbudsbekendtgørelse omhandler, er den fysiske renovering og forandring af de eksisterende boligblokke og gårdhavehusene og den fysiske struktur i friarealerne og adgangsforhold.

Anden etape med realisering af helhedsplanen skal af hensyn til den fastlagte skematik gennemføres afdelingsvis for de 3 afdelinger Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52).

Herudover skal der varetages en række tværgående og koordinerende opgaver, hvorfor Himmerland Boligforening til varetagelse af planlægning og styringsopgaver samt teknisk rådgivning for de enkelte etaper har besluttet, at der skal tilknyttes:

— En tværgående teknisk rådgiver med overodnet og koordinerende ansvar for trafikplanlægning, vejanlæg, ledningsanlæg, regnvandsopsamling samt landskab.

— En totalrådgiver der varetager alle projekteringsydelser herunder landskabsydelser, i relation til realisering af byudviklingsopgaven vedrørende Blåkildevej, afdeling 51. (Nærværende udbud).

Udbudsopgaven med at udpege den ovenfor beskrevne tværgående tekniske rådgiver vil blive foretaget efter afslutning af nærværende udbud.

Visionen med helhedsplanen er at udvikle en grøn og mangfoldig bydel. Himmerland Boligforening har således ikke på nuværende tidspunkt lagt sig fast på udbudsform for gennemførelse af Ravnkildevej, afdeling 50 og Fyrkildevej, afdeling 52.

Blåkildevej, afd. 51 består af 348 familieboliger fordelt på etageboliger og gårdhuse. Boligerne har størrelser fra 1 til 5 rums boliger. Herudover har afdelingen et fælleshus og garageanlæg.

Bebyggelsen er meget nedslidt, og en byggeteknisk gennemgang har vist, at der ligeledes er alvorlige byggetekniske skader og svigt hvorfor der skal gennemføres nødvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder i boligerne. Boligerne er utidssvarende og friarealerne trænger til genopretning. Afdelingens drift lider under store udgifter til opvarmning, ligesom afdelingen har store tab på grund af fraflytning.

Der er således behov for en omfattende renovering, herunder ændringer i bygningernes facadeudtryk og afdelingernes fysiske struktur for så vidt angår friarealer og adgangsforhold. Der er behov for at tilvejebringe en større variation i boligudbuddet, både i forhold til varierede boligstørrelser og boligernes egnethed i forhold til ældre og handicappede.

Det fremtidige boligudbud varieres bl.a. ved at omdanne dele af bebyggelsen fra etagehusblokke til rækkehuse.

Der forventes etableret nye adgangsforhold og haver ligesom udearealerne omkring gårdhavehusene forventes renoveret. De nævnte rækkehuse bliver et nyt tiltag i boligområdet, ligesom der kan blive mulighed for etablering af f.eks. bofællesskaber i de eksisterende gårdhavehuse.

Udover den ovenfor beskrevne boligrenovering og som led i udviklingen hen i mod et mere mangfoldigt bykvarter er nybyggeri en oplagt mulighed for at skabe variation og andre kvaliteter i området. Der foreligger dog ikke bevillingsmæssige rammer herfor på nuværende tidspunkt.

For at skabe liv i området skal infrastrukturen forbedres således, at der opnås et sammenhængende vejsystem for området, der kan give adgang til gennemkørende sivetrafik for både biler og busser, ligesom kobling til det overordnede vejnet og en sammenbinding af området med byområdet skal belyses, for at synliggøre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken.

Udviklingen af infrastrukturen skal gennemføres inden for rammerne af »City in between«-konkurrencen om udvikling af det østlige Aalborg, der bl.a. forudsætter ændring af bydelens trafikstruktur.

Med en særlig bevilling har Landsbyggefonden støttet en forundersøgelse af mulighederne for etablering af et system for lokal håndtering af regnvand. Undersøgelsen har vist, at de lokale forhold giver mulighed for at hele området i princippet kan frakobles det offentlige system ved etablering af kanaler, søer og nedsivningsområder, som tillige kan styrke områdets herlighedsværdier.

Den gennemgående tekniske bygherrerådgiver skal forestå udarbejdelsen af den trafikale helhedsplan samt forestå den overordnede rådgivningsopgave vedrørende håndtering af regnvand og spildevand, dog i et tæt samarbejde med nærværende rådgiver.

Fremtidige etaper indeholdt i Helhedsplanen Kildeparken 2020:

Afdelingerne er med i det boligsociale projekt 9220 Aalborg Øst sammen med 9 andre afdelinger tilhørende 4 boligorganisationer.

I Helhedsplanen Kildeparken 2020 fremgår også projekter og udviklingsområder, som ligger udenfor godkendelsen af skema A. Tiltag, der forudsætter videre udvikling i takt med den øvrige byudvikling af det østlige Aalborg.

Det er bl.a. Himmerland Boligforenings hensigt at etablere en ny type bolig, erhvervsboliger, hvor beboeren fra egen bolig får mulighed for at drive virksomhed, f.eks. frisørsalon, webshop, liberalt erhverv eller lignende.

Hensigten er at opføre lette tilbygninger i tilknytning til boliger i stueetager, hvorfra erhvervet kan drives. Der er i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe der undersøger, om og hvordan etablering af erhvervsboligerne kan understøtte et bedre grundlag for iværksætteri i området.

Herudover gennemføres og påtænkes der gennemført en række øvrige udbygningsaktiviteter i det østlige Aalborg frem mod 2020. Eksempelvis etablering af letbane, udvidelse og udvikling af Aalborg Universitet og universitetsområdet og byggeriet af det nye supersygehus, samt hensyntagen til de udviklingstendenser, som konkurrencen »City in Between« i øvrigt har peget på.

Som initiativ til at styrke såvel de organiserede som de uorganiserede idræts- og fritidstilbud i det østlige

Aalborg påtænkes opført en sportshangar i forbindelse med gennemførelsen af 2. etape af helhedsplanen. En sportshangar vil endvidere understøtte den boligsociale helhedsplan »9220 Aalborg Øst«.

Sportshangaren er under udvikling i tæt samarbejde med bl.a. Lokale- og Anlægsfonden, Aalborg Kommune, SIFA, AaB, Dansk Idræts Forbund m.fl. Udviklingsarbejdet støttes af Fonden Realdania og Landsbyggefonden er indstillet på at indgå i en medfinansiering af projektet.

Konkurrencematerialet vil redegøre for i hvilket omfang disse »fremtidige projekter« og eventuelle nybyggerier skal tænkes med i konkurrenceforslaget.

Projektkonkurrencen skal påregnes gennemført på grundlag af de visioner, tanker og ideer der er beskrevet i helhedsplanen.

Den, efter gennemførelsen af nærværende projektkonkurrence, nødvendige rådgivning for gennemførelse af byggeprojektet skal gennemføres i henhold til FRI og DANSKE ARK's ydelsesbeskrivelser vedrørende byggeri og planlægning 2012 samt eventuelle andre ydelser som vil fremgå af konkurrencematerialet.

Efter afslutningen af projektkonkurrencen vil der i medfør af udbudsdirektivets artikel 31, stk. 3, blive gennemført et udbud med forhandling med det vindende team/de vindende teams med henblik på udpegning af en totalrådgiver, der skal varetage totalrådgivningen i forhold til projektet.

Yderligere informationer om projektet kan findes på www.kildeparken2020.dk samt på www.abhim.dk under udbud.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark