Kort beskrivelse
Entreprisen udbydes i fagentreprise.
Bygherre (Jorton A/S) skal på vegne af FAB forestå opførelsen af 19 ungdomsboliger og 20 familieboliger på Islandsgade 16 i Odense. Byggeriet opføres som to (2) fritliggende byhuse i 3½ etager med depotrum og ventilationsrum i tagetage med sadeltag. Byggeriet skal desuden certificeres til DGNB Guld.
Entreprisen omfatter samtlige smedearbejder på værksted og matriklen samt dokumentation jf. SBI271 og DS1140.
Entreprisen omfatter i hovedtræk følgende:
•Projektering, levering og montering af stålsøjler og bjælker
•Kældertrapper med værn
•Værn i trapperum
•Altaner
•Baldakiner
Yderligere beskrivelse af entreprisen samt vilkår for Entreprisekontrakten fremgår af Udkast til Entreprisekontrakt, med tilhørende bilag.
Kontrakten forventes indgået med én Entreprenør. Arbejdet skal udføres i henhold til AB 18 med Bygherres Særlige Betingelser samt Udkast til Entreprisekontrakt med tilhørende bilag.