Kort beskrivelse
Entreprisen udbydes i fagentreprise.
Bygherre (Jorton A/S) skal på vegne af FAB forestå opførelsen af 19 ungdomsboliger og 20 familieboliger på Islandsgade 16 i Odense. Byggeriet opføres som to (2) fritliggende byhuse i 3½ etager med depotrum og ventilationsrum i tagetage med sadeltag. Byggeriet skal desuden certificeres til DGNB Guld.
Entreprisen omfatter projektering og udførsel af samtlige ventilationsarbejder på matriklen.
Entreprisen omfatter i hovedtræk følgende:
•Projektering (Funktionsudbud)
•Levering og montering af komplet decentral ventilationsinstallation i boliger og depotrum (41 stk.)
•Levering og montering af emhætter (39 stk.)
•Tekniskisolering, indregulering, funktionsafprøvning og instruktion af driftspersonale
Yderligere beskrivelse af entreprisen samt vilkår for Entreprisekontrakten fremgår af Udkast til Entreprisekontrakt, med tilhørende bilag.
Kontrakten forventes indgået med én Entreprenør. Arbejdet skal udføres i henhold til AB 18 med Bygherres Særlige Betingelser samt Udkast til Entreprisekontrakt med tilhørende bilag.