Delacour Dania
Mercell samarbejder med Delacour Dania – et af de absolut førende danske advokatfirmaer inden for juridisk og administrativ procesrådgivning på udbudsområdet.
Delacour yder bistand indenfor samtlige juridiske fagområder, men yder en særligt specialiseret rådgivning inden for området EU-udbud, licitationer og offentlig kontraktstyring. På udbudsområdet indgår vi ofte direkte i leverandørens tilbudsorganisation, hvor vores opgave er at skabe hurtige og effektive resultater inden for aftalte rådgivningsrammer.
”Samarbejdet med Delacour Dania muliggør levering af integrerede serviceløsninger på udbudsformidlingsområdet til vores kunder.
Delacour er mere end et godt advokatkontor – virksomheden har omfattende erfaring med deltagelse i og gennemførelse af udbudsprocedurer.
Delacour Dania tilfører merværdi til vores kunder.
Mercell Danmark A/S”
”Delacour Dania’s vision er at være leverandørernes foretrukne samarbejdspartner på området for juridisk og administrativ udbudsrådgivning.
Missionen er den enkle, at skabe konkrete resultater for leverandørerne under udbudsprocedurerne gennem effektiv og hurtig valitetssikring af ansøgninger og tilbud, og gennem løbende afklaring af alle relevante spørgsmål om udbudsprocessen.
Delacour Dania”
Læs mere om Delacour Dania her: Link
Shipley
Mercell samarbejder med Shipley, der igennem knap 40 år har hjulpet andre virksomheder til at vinde vigtige kontrakter.
Shipley tilbyder en række ydelser, der alle sigter på at højne kundens (leverandørens) chancer for at vinde et tilbud. Ydelserne spænder fra uddannelse (workshops og kurser) i konkrete færdigheder indenfor tilbudsskrivning til konsulentbistand, hvor Shipley deltager i eller eventuelt leder tilbudsarbejdet.
Kurserne ’At Skrive Vindende Tilbud’, ’At Skrive Effektive Ledelsesresumeer’ og ’EU Udbudsregler’, er eksempler på de workshops, Shipley tilbyder og henvender sig til blandt andet salgsmedarbejdere og bid managers.
Shipleys kunder er mindre såvel som større virksomheder, der ønsker at arbejde målrettet og struktureret på at øge markedsandel og indtjening i et marked præget af stigende konkurrence. Shipleys kunder findes indenfor stort set alle brancher og markeder, hvor køberne bruger udbud og licitation som købsmetode. Shipley rådgiver og træner kun tilbudsgivere, så du finder os aldrig på begge sider af bordet. Shipley opnår med andre ord resultater på vegne af deres kunder og kan påvise ’return of investment’ på mindre end 6 måneder.
Shipley Nordic arbejder i Norden og Tyskland samt de baltiske lande. Shipley er repræsenteret i det meste af verden, herunder i USA, Australien og England.
"Shipley ønsker at samarbejde med partnere, der på professionel vis skaber merværdi for kunderne og bidrager til kundernes succes. Mercell er en sådan virksomhed. Kundernes behov for hurtig og konkret aktuel viden om udbud, dækkes af Mercell. Kundernes behov for hjælp til tilbudsgivning dækkes af Shipley."
Læs mere om Shipley her: Link |