En halv million er grænsen

En halv million er grænsen

Af Karen Skovbjerg Tlf. 7211 4224, Foto: Chresten Bergh
GESTEN: Med en levering på 620.000 kroner i 2007 har Spar-købmanden Allan Piihl ramt glasloftet. Nu er hans salg til plejecentret Kærdalen nulstillet.
Vi skal jo overholde gældende lov om udbud og skabe rammer for at købe økonomisk fordelagtigt ind. Grænsen for udbud går ved en halv million kroner. Når Kærdalen har handlet så meget hos Spar i Gesten, er vi nødt til at sige, at det skal gå over B. C. Catering, siger Brian Frandsen, regnskabschef i Vejen Kommune.
Men hvorfor lige B. C. Catering?
De har vundet vores udbud for fødevarer til store institutioner.
Hvor mange bød ind på det udbud?
Jeg ved det ikke. SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, har taget sig af udbuddet. Men der har næppe været voldsomt mange.
Hvor meget sparer Vejen Kommune ved at sende indkøb af fødevarer til institutionerne i udbud?
Vi sparer omkring en kvart million om året. Og vi har i 2009 budgetteret med 9.577.000 kroner på den post.
Nu mener Allan Piihl, at han er væsentlig billigere end B. C. Catering med de fleste varer. Hvad betyder det?
Hvis han er billigere og bedre, så skulle han have budt ind dengang ordren var i udbud. Og der kommer nye udbud, hvor han kan byde ind.
SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice oplyser, at fødevarer til store institutioner på ny sendes i udbud i løbet af 2010.

Citat
Kommunen skal jo handle, hvor det er billigst. Det er en af ideerne med storkommunen.
Egon Fræhr

Kilde: JydskeVestkysten Vejen 3. februar 2009

4. februar 2009
Mercell Danmark A/S • Slotsgade 18, 1. • 5000 Odense C • • +45 63 13 37 00
Loading

Vent venligst