Den 3. februar 2009 inviterer Dansk Industri politikere og topembedsmænd fra Skive og Viborg til »Erhvervspolitisk Træf 2009« på Skive-virksomheden DEIF for at få dem til at udlicitere flere kommunale opgaver til private firmaer.
Formand for DI Viborg/Skive Poul Arne Jensen mener, at de to kommuner tilsammen kan spare op imod 100 millioner kroner om året ved at udbyde en række varer og tjenesteydelser i fri konkurrence. Begge kommuner udliciterer betydeligt mindre end de 26,5 procent, som regeringen og Kommunernes Landsforening er blevet enige om at stræbe efter. (Viborg Stifts Folkeblad den 23. januar 2009)
27. januar 2009
|