Ærø vil selv stå for færgedrift

Ærø vil selv stå for færgedrift

Ærø Kommune dropper efter al sandsynlighed en planlagt licitationsrunde for færgedriften til Fyn. Kommunen vil nedlægge det kommunal ejede selskab Ærøfærgerne A/S og selv stå for driften af ruterne

I dag sørger Ærø Kommune for færger mellem Ærø og Fyn via selskabet Ærøfærgerne A/S. Men et flertal i byrådet er klar til at nedlægge det kommunalt ejede selskab og overdrage færgedriften til kommunen selv.
Det sker for at undgå nederlag i en planlagt licitationsrunde. Skulle kommunen tabe udbuddet, vil man komme til at stå med to færger på hånden.
- Vi har altid været nervøse for, at et udbud ville betyde, at kommunen kunne komme til at brænde inde med de to tvillingefærger. Og da lovgivningen nu giver os mulighed for helt at undlade udbud, er jeg ikke det mindste i tvivl om, at beslutningen vil blive, at vi benytter os af den mulighed, siger borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) til Fyns Amts Avis.
Ærøfærgernes direktør Keld Møller forstår godt borgmesterens argument. Han tror ikke, det vil få den store betydning, hvis selskabet nedlægges og medarbejderne kommer til at arbejde direkte for kommunen.

Klik her for at åbne originalartiklen

15. januar 2009
Mercell Danmark A/S • Slotsgade 18, 1. • 5000 Odense C • • +45 63 13 37 00
Loading

Vent venligst